ER UNIK STRIKKEKUNST TIL KVINDER
Book mig til et foredrag
Jeg tager gerne rundt og fortæller til dem der vil høre, om hvordan jeg bliver inspireret, hvordan ideen med cirklen opstod i forbindelse med Askeskyen på Island, hvordan den ene ide tog den anden, om korncirkler, om at fortsætte, når man har strikket 360 grader rundt, om at strikke cirkler ind i eksisterende strik med et andet materiale og om at bruge silouetten. Jeg har mine modeller med, som kan købes.
Foredrag koster kr. 3.000,- plus kørsel.
Om norske mig…
Nogen vil måske kalde mig utålmodig, men jeg syntes ikke rigtigt det passer på mig. Jeg har svømmet på konkurrenceplan, svømmet meget og svømmet langt. Jeg har spillet harmonika, trompet og guitar, spillet meget og spillet højt. Jeg har padlet kajak, padlet tidligt og sent, i vindstille og storm. Og så har jeg strikket! Strikket i hånden og på maskine.
Slik-penge
Jeg husker, at jeg og min storebror fik slik-penge. Han købte slik. Jeg købte garn. Alpe-garn hed det. Jeg strikkede trøjer til mine dukker. Jeg tror, min farmor gav mig flere penge end min storebror - for at tilskønne min lyst til det kreative. Jeg nød håndarbejds-timerne, og jeg husker at jeg gik i skole med høj feber, fordi vi havde håndarbejde den dag - med 3 på hinanden følgende timer. Det var skønt!
Jeg er født i Norge, man da jeg blev voksen flyttede jeg til Danmark. Læste til social-pædagog i jægerspris, arbejdede på Kvinde-krisecenter i Roskilde, hvor jeg syede og strikkede med kvinderne.
Erfaring
Så arbejdede jeg med anoreksi/bulimi-piger i Frederiksborg Amt. Med den svingende vægt var det en udfordring at lave tøj der passede til pigerne. Senere arbejede jeg på ungdoms-pension i Frederiksværk, hvor det kløede i mine fingre efter at sy nye gardiner til institutionen og tøj til beboerne.
Så ville jeg ind på Teko-Center i Herning, men kravet var at jeg var syerske. Derfor sad jeg et år på en fabrik i Ry som syerske. Det var hårdt både fysisk og psykisk, nedværdigende, ensformigt og opslidende.
Europæisk udsigt
Efterfølgende arbejdede jeg som design-assistent hos Reebok Danmark, på en tekstil-fabrik i Portugal og en periode i Riga med fremstilling af ventetøj.
Herefter underviste jeg flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, så de kunne opbygge egen virksomhed, når de kom tilbage til deres hjemland. Bagefter fulgte nogle år i St. Petersburg.
Masser af uddannelse
Da jeg vendte hjem, fik jeg arbejde på Sy og Designlinjen på Herlev Produktionsskole, hvor jeg fik god brug for både min social-pædagogiske og min tekstile baggrund.
Så fik jeg mulighed for at få en uddannelse som maskinstrikker. Jeg udstillede på Sønderborg Slot, på Koldinghus, Amalienborg Museet og på Århus Kvinde-museum. Sommeren 2010 blev jeg færdig som Designteknolog fra Københavns Erhvervs Akademi.